SJABBA
* * * * * *
Måske skal det staves anderledes, men det er altså ugens ord. P3 har i en periode kørt med, at man skulle råbe SJABBA!, hvis stemningen lige var ved at dale, eller man bare lige har lyst. Jeg fik selv skudt et par udbrud af, da jeg var i Berlin sidst i 2009 
(PÃ¥ nettet staves det Shabba)
Hav en sjabba uge
TÆSKELÆKKER
* * * * * *
Ja, det er snyd - eller i hvert fald for sent opdateret. Men sådan blev det. Stine Lynghard svarede meget kækt på min rosende mail. Så nu er jeg nærmest fan
PRIMA
* * * * * *
på det sidste har jeg haft en række oplevelser, der bestemt har været toppen: bl.a. TD-koncert i søndags i udsøgt selskab. Men også mindst et par oplevelser eller tre, der kan betegnes som bunden. Og så går jeg og håber, at der er nogen, der spontant spørger, om jeg ikke snart kommer på besøg 
Jeg har i øvrigt skrevet en mail for at rose en nyhedsvært pÃ¥ P3 ved navn Stine Lynghard. Selvom hun pÃ¥ sit pressebillede ser lidt smart ud, sÃ¥ antyder den mÃ¥de hun fremfører sin nyhedsoplæsning pÃ¥, at hun har en smule selvironi, og leverer underfundige sproglige sjovheder sÃ¥som: “der vil falde noget hvidt ud af skyerne” og “mange har mærket kontaktfladen mellem asfalt og krop” (Rasmus Botoft, Den Lille Gumbas-reference).
HERLIG
* * * * * *
jeg er lige kommet totalt på toppen over gammelforelskede par, He-Man, U11-drenge, min mor, gamle dejlinge, fremtiden og fortiden. Så hav det lige herligt, ikke
HEFTIG
* * * * * *
Håber I har det heftigt, og har haft heftige jule- og nytårsaftner 
I dag har nyhederne bragt politiske holdninger om, at der evt. skal skiltes med, at folk er tidligere straffet i pædofilisager. Betyder det så, at alle dømte kriminelle skal have et skilt om halsen?
Din nye underbo er tidligere brandstifter, din søns hÃ¥ndboldtræner har slÃ¥et børn ihjel, …
/Naiv holdning: Er straf ikke i virkeligheden ment som en kur mod kriminelle tendenser? Måske er det ikke alle, der bliver kureret, men Leif, der vitterligt fortryder, at han dengang kom til at stoppe sin tissemand i numsen på 4-årige Sofie og hendes storebror Nicolai på 8, skal da have lov at starte på en frisk alligevel. Ligesom alle andre, der kommer ud efter at have snydt staten for penge eller stjålet en bil. Ellers skal vores domssystem da ændres. Så er det jo bare en form for timeout, der ikke har nogen effekt. Og hvis kriminelle alligevel bare får en pause, men fortsætter, når de kommer ud, nu med et styrket netværk, er det så ikke bedre bare at aflive dem, hvis vi alligevel ikke har tiltro til, at de opfører sig ordentligt? Jeg har aldrig været tilhænger af straf. Så måske skal straffen være, at de bliver indlagt til uddannelse og psykologi. Bliver de så ikke bedre bagefter? Jeg ved det ikke.
Det kan bare ikke være i orden, nÃ¥r man i forbindelse med sænkning af den kriminelle lavalder mener, at de smÃ¥ “lillebrødre” bliver uddannet kriminelle i fængslet? SÃ¥ skal der jo netop være en anden form for straf, som ikke gør dem bedre kriminelle, men i stedet bedre samfundsborgere. Det synes jeg i hvert fald.
Og det der skulle bare ud… Ingen smarte billeder eller gennemtænktheder. Bare rÃ¥ tankestrøm… MÃ¥ske kommer jeg sÃ¥ til at blogge mere igen snart…
God weekend snart
Jeg er ret vild med Peter Plys. Det er ikke nogen hemmelighed. Og det er ikke kun pga. min følelsesmæssige tilknytning til navnet Peter. Jeg er især tosset med den oprindelige inden Disney tog over. Selvom de er skyld i, at fantastiske Max Muldjord, der aldrig bliver inviteret med til fest, men som altid kan hjælpe og lave sjove hvisle-s’er, er medÂ
Der er en lidt sjov detalje i historien, der skyldes en kreativ oversættelse. Jeg synes i hvert fald selv det er lidt skægt.
På dansk hedder skoven vennerne bor i 100 meter-skoven, men på engelsk hedder den 100 acre wood. 100 acres svarer til 400 km2, hvilket må betyde, at skoven er ca. 22,6 km i diameter. Hvilket altså er noget større end 100 meter.
Så faktisk synes jeg den danske oversættelse bliver til en meget mindre skræmmende skov. Jeg mener, 100 meter! Så kan man jo komme væk på sekunder, hvis man løber Usain Bolt-hurtig. Eller hvis man hopper som Tigerdyret
* * * * *
Foruden Hr. Plys har jeg et sjovt kinserskilt til Jer i dag. Jeg er vild med, hvordan de tænker på dyrene først
 
God weekend til jer
… sÃ¥dan en kunne jeg godt bruge lige nu.
Min ferie er ved at nærne sig sin afslutning, og alt i mit liv går så godt, at jeg har brug for at blive lagt i en omgang ydmyghedsmarinade snart. Jeg kan især ikke lide, at selvom det hele er så godt, så vil jeg stadig have mere. Det er ikke specielt sympatisk eller ydmyg synes jeg.
Det nærmeste jeg er kommet en ydmyghedslektion for nyligt var brylluppet pÃ¥ Vejlø. Det var simpelthen SÃ… smukt. Selvom jeg længe har kunnet se, at de to sammensmedede elsker hinanden uendeligt meget, sÃ¥ var det alligevel noget af det mest rørende jeg nogensinde har oplevet. Jeg fik problemer med at se ud gennem mine tÃ¥revædede øjne mindst fem gange. Ikke specielt maskulint, men det var bare sÃ¥ smukt og eventyrligt. Og selvfølgelig ogsÃ¥ lidt jalousifremkaldende, men kun pÃ¥ en mÃ¥de, der betyder, at jeg beundrer de to smÃ¥ søde nygifte mennesker og deres kærlighed til hinanden. Hele bryllupsdagen var SÃ… smuk. Vejret holdt lige nøjagtigt til de udendørs aktiviteter, der skulle til, og mit humør er stadig pÃ¥virket af alt det dejlige fra dagen. Mange tusind tak…
Men en ydmyghedslektion skal der til. For jeg tager næsten alt det gode for givet, og det er ikke tidspunktet at hvile på laurbærne eller lagnerne for den sags skyld. Mit liv er simpelthen ved at blive for ineffektivt. Det kan selvfølgelig være det hjælper, når ferien er forbi, men jeg synes jeg spilder for stor en del af døgnet lige nu. Og det gjorde jeg også allerede før og under på Vejlø, hvor jeg lige har været en halv uges tid. For jeg vil jo helst bruge alt min energi, så jeg bare falder om sidst på dagen. For hvis jeg ikke lever fuld ud, så kan jeg vel ligeså godt lade være, ikke? Og det vil jeg slet ikke. I øvrigt så betyder indholdsfattigdommen på Vejlø ikke, at den ikke var fyldt med søde og rare mennesker, så jeg skal helt sikkert tilbage igen næste år, hvis der er tid til det.
Imens jeg tænkte over, at jeg ville skrive det her indlæg, der pÃ¥ en eller anden mÃ¥de har sneget sig foran alle de fjollede observationer i blog-køen, lÃ¥ jeg og sÃ¥ en af mine absolutte yndlingsfilm: “Dreams for an Insomniac” (Café Blue Eyes pÃ¥ dansk). Filmen er ikke specielt flot rent skuespilsmæssigt, men den rører mig alligevel hver gang. Og ja, det er en tøsefilm. Men filmen refererer til følgende citat:
“The reasonable man adapts himself to the world; the unreasonable one persists in trying to adapt the world to himself. Therefore, all progress depends on the unreasonable man.“, George Bernard Shaw
og jeg er bange for, at jeg er den ufornuftige mand, hvoraf verdens forandring afhænger. Det er jo et kæmpemæssigt ansvar, men jeg er simpelthen nødt til at prøve. Og dertil skal jeg bruge alt den ydmyghed jeg kan hidkalde og samle.
(Jeg vil ikke sige hvad jeg vil prøve på. Det er ret åbenlyst for de fleste, der læser med. Resten kan evt. spørge ).
Der er blevet holdt 10 års jubilæum for folkeskolen hos mig, og det var en uventet stor succes.
Jeg har været i sommerhus med min mors familie, hvor jeg badede i koldt vand, spillede fodbold med mine fætre, fløj med drage og gav min fætter er spontant lap dance i fødselsdagsgave Desværre havde jeg bare ikke haft tid til at finde gaver til alle, så det må jeg se, om jeg ikke kan overraske dem alle sammen (de var vist 5 der holdt fødselsdag i den weekend) med en gave en anden gang snart.
Jeg har været på mine første jobrelevante kurser i Allerød, og kunne i den forbindelse nå at nyde et par dejlige venners selskab i fritiden. Jeg ELSKER Kbh, og alt det byen har givet mig.
Min far ville være blevet 49 i mandags, og jeg ville helt vildt gerne have kunnet sige tillykke til ham, men sådan er virkeligheden jo ikke. Men jeg er heller ikke sikker på, at jeg lever i virkeligheden. Sommetider føles det hele i hvert fald som en drøm jeg ikke forstår. Måske er det fordi det stadig ikke er helt let for mig at falde i søvn, men det går da fremad.
I øvrigt har jeg fået temaet til Alfons Åberg på mobilen, så nu er jeg totalt moderne
jeg har før skrevet om Tennis-ikoner. I går opdagege jeg, at Fabrice Santoro stadig er aktiv. Og straks huskede jeg tilbage på tenniskampe jeg og min elskede far engang delte. Jeg er ret sikker på, at netop den aldrende tahitianer var vores begges favorit på tennisbanen. Han var altid god for en helt urimelig fightervilje, hvilket ofte giver nogle lange udmattende og underholdende dueller, når han stormer fra side til side med sin dobbelte for- og baghånd for at slutte duellen med at vise, at han altså har en teknik, der er næsten alle andre overlegen, ved at lave en millimeter præcis stopbold, der næsten hopper tilbage på Santoros egen banehalvdel. Okay, sådan endte eventyret jo ikke altid. For så havde han nok vundet mere end 6 single-titler i sine 20 år som professionel.
Her er et par youtube eksempler:
http://www.youtube.com/watch?v=s-VolX8dtkE
http://www.youtube.com/watch?v=sScXBKem3rk
Jeg kan huske engang, hvor hans legesygdom tabte ham et parti. Modstanderen havde lavet et dårligt lob, der var langt ude, men inden bolden ramte jorden greb den kære Santoro den høje bold med sin ketsjer, så den lå helt død. Og sådan kan man komme til at tabe et parti
Noget andet man kan komme til er, at forhekse sig selv ved at fortælle, at man ikke har haft alvorlige søvnproblemer det sidste halve år. Altså siden man (eller jeg) købte min seng. Meget dejligt endelig at kunne sove efter at have prøvet i over ti år. Men siden jeg sagde det torsdag nat, har jeg ikke haft let ved at falde i søvn eller stå op. I nat var en rigtig god omgang. Ikke vildt slem, men det er stadig ikke optimalt at falde i søvn efter kl. 2 og komme til at vågne inden kl. 5 uden at kunne sove videre. Men pyt med det. For hvis jeg kan bytte den halve drømmeuge jeg lige har haft i Kbh indeholdende Tina, oplevelser, eventyr, menneskelige oplevelser og eventyrlige mennesker med nattesøvn, gør jeg det øjeblikkeligt.
Så tusind tak til dem, der bidrog til, at jeg næsten er misundelig på mit eget liv